Det ønsker vi os til jul

Jeg hygger mig altid gevaldigt med at lave min ønskeseddel til jul. Som barn var det dog noget ganske særligt. Jeg kan huske, at det øjeblik de store legetøjs-kataloger dumpede ind af brevsprækken, sad jeg klar med en rød tusch og gav mig ivrigt til at sætte ringe rundt om alle de ting, jeg ønskede mig. Jeg klippede og klistrede fra de forskellige kataloger og lavede collager med de ting, jeg drømte om at finde under træet juleaften. Jeg har det lidt på samme måde i dag, når julens bogkataloger kommer på gaden. Det er her, jeg finder størstedelen af mine ønsker, og jeg bliver mindet om de bøger, jeg har gået og luret på i løbet af året.

Jeg bliver også meget inspireret af at høre om, hvad andre ønsker sig til jul, og derfor tog jeg lige en hurtig runde her på hovedkontoret og spurgte: “Hvad ønsker du dig til jul?” Her kan du læse svarene og forhåbentlig blive inspireret.

“Der er langt mellem bøger, jeg virkelig bliver grebet af og ikke kan lægge fra mig, men Svend Brinkmanns første bog Stå fast er en af dem, jeg vil anbefale alle at læse uanset genre-præference, fordi den handler om integritet, livsindstilling og vores forhold til andre mennesker. Derfor ønsker jeg mig efterfølgeren Ståsteder.” – Kenneth, Marketing Manager

ståsteder

“Jeg har skrevet Anne Hjernøes Sunde grønne retter på min ønskeseddel, fordi jeg er vild med kogebøger, specielt dem med gode billeder på den ene side og opskrift på den anden. Og så er det jo ikke at foragte med nogle sunde, grønne retter.” – Gitte, Løn og regnskab

sundegroenneretter

“Jeg ønsker mig Olav Hergels nye bog Punktum. Den har fået fantastiske anmeldelser, og da jeg var meget glad for at læse både Indvandreren og Flygtningen, står Punktum øverst på min ønskeseddel i år.”- Susann, CSR Manager

 

punktum

Fra min faders skygge af Sebastian Klein. Alt ved den bog tiltaler mig. Først og fremmest er den visuelt super indbydende med det pragtfulde sorthvide 60’er (70’er) foto og den røde tekst. Dernæst handler den jo om en af min barndoms helt store TV-helte og hans søn, som mine børn i dag er meget optagede af. Emnet om at vokse op i skyggen af sin far og i Sebastian Kleins tilfælde endda tilhøre gruppen ’KFB’ (kendte folks børn), er eviggyldigt. Jeg tror, det er en fortælling, som på samme tid vil få mig til grine og græde.”

 

framinfadersskygge  danskdesignnu

“Jeg ønsker mig også bogen Dansk Design nu af Lars Dybdahl. Endelig et værk, som formidler bredden af dansk design i det 21. århundrede. Bogen i ’coffee table’ format er cool nok til at have liggende fremme, og indholdet relevant nok til at byde på mange timers interessante studier. Til hverdag arbejder jeg med visuel fremstilling og har derfor brug for mange forskellige kilder til inspiration. Denne bog kunne godt gå hen og blive en favorit.” – Louise, Visual Merchandiser

”Jeg har i en længere periode ønsket mig en mindful malebog og nogle lækre tilhørende tuscher, og jeg synes, at dem fra Johanna Basford er rigtig fine. Med malebogen kan jeg både koble af fra hverdagen og fordybe mig i noget, som jeg samtidig også kan bruge som fin udsmykning efterfølgende.” – Malou, Indkøbsassistent

fortrylledeskov_medkant

“Jeg har læst de fleste af Leif Davidsens bøger, helt siden jeg var ung teenager. Han skriver godt og spændende, og derfor ønsker jeg mig selvfølgelig hans nyeste Djævelen i hulletI en lidt anden genre, ønsker jeg mig også Meyers julemad. Den er jo helt oplagt, og jeg er sikker på, at han også laver dejlig julemad, hvor tradition og fornyelse mødes.

Hos bliver der altid spillet spil i juledagene, så det ville være rart med nogle nye, som vi kan kaste os over. Jeg ville ikke have noget i mod at pakke Triominos De Luxe eller Ordet fanger op juleaften.” – Annette, Indkøber

djoevelen

Hvad ønsker du dig til jul?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *